Økologisk og grøn hudpleje med god samvittighed

Vil du gerne have flere naturlige produkter hjem på din hylde? Eller vælger du måske allerede økologisk hudpleje? Her får du et overblik over nogle af de naturlige, økologiske og grønne mærker, som vi fører i Matas, så du selv kan lære at navigere.
Naturlig og økologisk hudpleje:
NUXE - Naturlig fransk wellness
NUXE er et fransk luksus hudplejemærke, som er kendt fra de franske apoteker.
Natur og luksus er de grundlæggende værdier for det ekstremt populære mærke. NUXE er for dig, der har et ønske om at bruge både naturlig og bæredygtig hudpleje, der samtidg har maksimal fokus på wellness og luksus.
My Moments - Naturlig spaoplevelse
Produkterne fra My Moments er baseret på plejende ingredienser fra naturen. Serien, der er produceret i Danmark, indeholder bl.a. ekstrakter fra havtang, alger, hyben, gulerødder, honning, en hel buket blomster samt olier fra raps og hvedekim – flere af dem er økologiske.
My Moments er made by Matas, og det betyder, som altid, at produkterne er produceret uden de 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer, og at de er fri for bladt andet phthalater, farvestoffer og MI.
Aurelia - 100% ren botanik
Aurelia Probiotic Skincare er pionér inden for probiotika. Probiotika hjælper huden med at beskytte, genoprette og balancere sig selv. Resultatet er en mere klar og strålende hud - fri for rødme og inflammation.
Aurelias probiotika beroliger hudens immuntriggere og aktiverer hudens evne til at reparere sig selv og booster den naturlige proces, der genopretter kollagen, elastin og sunde celler.
Prøv eksempelvis den naturlige deodorant creme, der er en af mærkets bestsellers.
Tromborg - Økologisk hudpleje, der virker
Hos Tromborg er kun de bedste ingredienser gode nok. Derfor bruger de luksuriøse økologiske æteriske olier og økologisk planteekstrakter fra bl.a. calendula, passionsblomst, granatæble, som alle tilfører huden fugt og energi på en nem, hurtig og effektiv måde.
Kun de reneste økologisk æteriske olier er brugt, for ud over at virke aktivt har de også en fantastisk terapeutisk effekt.
Sard Kopenhagen - Fyldt med rene olier
SARDkopenhagen er, som man måske kan tyde ud fra navnet, både udviklet og produceret i Danmark. Basen i produkterne består af argan-, mandel- og abrikoskerneolie.
Det er en innovativ multifunktionel serie af produkter, der er baseret på 100% rene og naturlige olier og ingredienser. Hudplejen er tilpasset alle hudtyper – også de, der har tendens til at være sensitive.
Rudolph Care - Bæredygtig luksus
Rudolph Care er hudpleje, der både er økologisk og bæredygtigt. Produkterne fra Rudolph Care er ren luksus kombineret med aktive ingredienser, der søger for, at huden får den pleje, den har behov for – uanset om det er på kroppen eller i ansigtet.
Alle produkter er helt fri for uønsket kemi, æteriske olier og de 26 særligt allergene parfumestoffer, som er på EUs liste.
Melissa - Plantebaseret pleje
Mellisa er naturbaserede produkter, der er fri for uønskede kemikalier og stoffer. De tror på, at naturen er det bedste for huden.
Emballagen er delvist genbrugsmateriale, ingredienserne er så vidt muligt økologiske, og en del af produktsortimentet er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Produktionen af produkterne foregår lokalt i Hørsholm i nordsjælland. Dét er bæredygtigt og klimavenligt.
REN - Genbrugsvenlig og naturlig
Det britiske naturmærke, REN, er omhyggelig med at undgå hudirriterende ingredienser. Produkterne er fremstillet på naturlige råvarer uden tilsætningsstoffer som farvestoffer eller syntetisk parfume. Og så er produkterne tilmeld genbrugsvenlige.
Siden RENs lancering i 2000 har mærket fået kultstatus hos både forbrugere og skønhedseksperter.
Mádara - Nordisk økologi
Mádara er et økologisk hudplejemærke fra Letland, og er pioner inden for videnskabelige undersøgelser af vilde, nordiske, økologiske planter.
Mærket handler om omtanke for vores velbefindende og for de miljømæssige fodspor, vi efterlader – derfor bruges kun kun effektive, naturlige ingredienser høstet på deres egen økologiske landbrugsjord. Derudover er emballagen miljøvenlig og 100% genanvendelig.
Origins - Omtanke for dig og miljøet
Origins laver hudplejeprodukter, der er naturlige og effektive.
Hos Origins tager man udgangspunkt i naturen og får bekræftet effekten gennem videnskaben. På den måde skaber man virkningsfulde produkter af planter, økologiske ingredienser og både terapeutiske og 100% naturlige æteriske olier.
Matas Natur - Skånsom for dig og miljøet
Matas Natur er hudpleje med økologisk indhold og naturlige, skånsomme ingredienser med en lækker konsistens og veldokumenteret effekt.
To af de tre hudplejeserier er med mild duft og én er helt uden parfume. Den lyse hudplejeserie uden parfume er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.
Alle tre serier er Svanemærket og udviklet med ingredienser, der tager særligt hensyn til dig og miljøet. Det betyder, at de bl.a. er uden farvestoffer, MI og phthalater.
Evolve - Håndlavet og vegansk
Evolve blev grundlagt for at gøre det lettere for dig at være sund og grøn i hverdagen. Mærket består af håndlavede, økologiske og naturlige hudpleje og hårprodukter.
Alt er lavet ved hjælp af naturlige og økologiske olier, udtræk og naturlige superfoods fra hele verden. Produkterne er veganske og laves i små serier for at sikre det højeste niveau af friskhed.