Nyhed
NYHED: Guerlain – forførende fransk luksus
Som noget nyt kan du finde det eksklusive franske parfume-og kosmetikmærke, Guerlain, i vores webshop.

Guerlain har siden 1828 perfektioneret dristige dufte, innovativ hudpleje og make-up af højeste kvalitet, og det er med slet skjult glæde og stolthed, vi nu tilbyder de ikoniske produkter, must-have bestsellere og avancerede nyheder fra det legendariske luksusbrand. Her er et udvalg af vores absolutte yndlinge (og ja, det er svært at vælge!).

Terracotta Bronzing Powder

En af Guerlains mest kendte klassikere er Terracotta Bronzing Powder. Den kompakte pudder har i årtier været en klar favorit hos både skønhedseksperter, makeup-artister og forbrugere verden over – og med god grund.


Med et par lette penselstrøg kan du hurtigt opnå et solkysset look, der giver dig en naturlig glød og et smukt, jævnt resultat – hurtigt, effektivt og vanedannende.


Vi anbefaler at påføre pudderet i tretalsbevægelse, hvor du med let hånd stryger børsten fra panden til kindbenet og derefter fra kindbenet til hagen. Afslut med et par lette strøg ned over halsen for at opnå en blød overgang.

The L'Essentiel High Perfection - 24H Wear

Vi ved det, vi ved det. Det kan være svært at finde den ultimative foundation, der dækker diskret og naturligt, men med L'Essentiel har Guerlain formået at gøre ambitiøse foundation-drømme til virkelighed.


L'Essentiel er skabt på et grundlag af naturlige ingredienser og giver en naturlig mat finish, der holder i 24 timer og med SPF 15 samtidig beskytter mod solens skadelige stråler.


Konsistensen er behagelig og let og giver en naturlig og fejlfri teint, hvor porer og små uregelmæssigheder i huden sløres, uden at du føler, du har et tungt lag make-up på.

Abeille Royale Youth Watery Oil

Giv din hud et optimalt boost med Abeille Royale Youth Watery Oil, der i en revolutionerende formel forener serum og olie.


Takket være Guerlains enestående ingredienser som Ouessant Black Bee Honey og Royal Jelly, og ikke mindst de mikroskopiske olie-dråber, som frigives ved påføring, har ansigtsolien en udglattende effekt, og tilfører huden en øjeblikkelig glød og gør den silkeblød.


Du kan med andre ord godt sige goddag til din nyeste hudpleje-favorit.

Duftserien Aqua Allegoria

Der er kun en ulempe ved Guerlains uimodståelige duftserie, Aqua Allegoria: Det kan være svært at vælge blandt de forskellige varianter.


Heldigvis ser seriens unikke flakoner med det genkendelige gyldne net ikke bare stilrene og smukke ud, når de står side om side – du kan også skabe din egen signatur ved at kombinere to forskellige eau de toilette og dermed skabe din egen signaturduft.  


Hvor Nettare di Sole eksempelvis leverer en velafbalanceret drøm af magnolie, rose, jasmin og bergamotte kombineret med et snert af honning, leder den revitaliserende Flora Salvaggia nemt tankerne hen på en varm sommereng med sine noter af vandmelon akkompagneret af friske vilde blomster og hvid musk.


Mandarine Basilic, som du finder en duftprøve på i det nyeste SKØN-magasin, sprudler derimod veloplagt med sit mix af aromatisk mandarin og frisk basilikum, mens Coconut Fizz, med topnoter fra kokos og bergamotte, suppleret af sandeltræ, giver et fortryllende strejf af friskhed.

Relaterede produkter

Relaterede artikler

Den store læbestiftsguide

Vi guider

Den store læbestiftsguide

Af Nanna Skousbøll

En læbestift kan virkelig være prikken over i’et på dit look – hvis du altså mestrer den rette teknik og har styr på, hvilke teksturer og farver der klæder dig bedst. Trænger du til en opfriskning, er det her guiden, du ikke må gå glip af.

Læs Mere
Hudpleje til moden hud

Vi guider

Hudpleje til moden hud

Af Trine Brøndsted

Der er ikke noget at gøre ved det, alderen kan ses på vores hud - og det starter allerede ved 25 års alderen. Heldigvis findes der målrettet ansigtspleje til dig, der ønsker den bedste version af din hud – uanset alder.

Læs Mere
Guide til foundation: Her er alt, du skal vide

Vi guider

Guide til foundation: Her er alt, du skal vide

Af Trine Brøndsted

Foundation er grundlaget for den perfekte makeup, hvad enten det er til hverdag eller fest. Men afhængig af hudtype og det look du går efter, er der forskellige typer af foundation og teknikker, du kan bruge, når du skaber din base. I denne artikel guider vi til alt, der er værd at vide om foundation, samt vores bedste tips og tricks!

Læs Mere
Få personlig rådgivning eller inspiration. Spørg os!
Få personlig rådgivning eller inspiration. Spørg os!

Vores materialister, frisører og farmakonomer er klar til at guide dig lige nu.