Det skyller ind med små nyheder fra La Mer

Man kan ikke sige La Mer uden at komme til at tænke på luksuriøse produkter med fløjlsbløde teksturer og stor effekt. Og du skal slet heller ikke få os for godt i gang med at snakke om det smukke og enkle design af produkterne med nøje afmålte farvetoner, der får tankerne hen på et roligt og smukt ocean.
Havet har da også en helt speciel betydning for mærket La Mer. Manden bag brandet fysikeren Dr. Max Huber havde en stor fascination for det uendelige, blå ocean, og de helende kræfter det besidder. Ud fra den inspiration udviklede han hudvenlige produkter, der tager udgangspunkt i havets selvfornyende kræfter. Alle La Mers produkter fremmer hudens naturlige regenereringsproces, virker forfriskende på huden og bidrager til masser af fugt. Vi har fundet vores absolutte favoritter fra La Mers hudpleje, du både kan få i full size og nu også i ministørrelser.
Rens og opfrisk
Vi ved alle, hvor vigtigt det er at rense ansigt morgen og aften. Med La Mers Cleansing Micellar Water bliver det ikke nemmere men aldeles effektivt. Den Fjerner nemt makeup, snavs og urenheder efter en lang dag, mens huden gennemfugtes og beroliges med aktive ingredienser. Selv vandfast makeup fjerner den nemt.
Formlen i Cleansing Micellar Water indeholder en unik blanding af mineraler og aktive ingredienser fra havet - herunder bl.a. Den antioxidante alge Miracle Broth™ - der giver huden fugt, pleje og næring. Produktet fugtes på en vatrondel, der føres blidt over ansigt, øjenområdet og nakke. Gentag indtil vatrondellen er ren.
Fugt på flaske
Næste skridt i din hudplejerutine kunne meget vel fremover blive La Mers Treatment Lotion. Denne hurtigabsorberende lotion har en yderst fugtgivende formel, der giver din hud øjeblikkelig energi samtidig med, at den nærer, udglatter og blødgør huden. Herved bliver din hud klargjort til resten af din hudplejerutine.
Intensivt og beskyttende serum
The Concentrate er et beskyttende og reparerende serum, som fungerer som en effektiv barriere imod miljømæssige irritationer og aldrende tegn på huden.
The Concentrate lægges som et beskyttende lag under din fugtighedscreme og hjælper med at styrke din hudbarriere og beskytte mod forurening og skader fra frie radikaler med en ny antioxidant-kraft. Hver dag udsættes vores hud nemlig for miljømæssige påvirkninger som forurening, der kan forårsage inflammation – en hovedårsag til for tidlige tegn på ældning.
Serummet stabiliserer huden, gør den stærkere og synligt beroliget. Det antioxidante Miracle Broth™ hjælper med at reducere synlige tegn på inflammation, så huden i stedet kan fokusere på sin naturlige fornyelse.
Cremen, der startede det hele
Jeg tror, de fleste tænker på denne mirakelcreme, når de hører La Mer. Det var netop også cremen, der startede rejsen for det franske brand.
Cremen er en perfekt afslutning på din hudplejerutine, der hjælper med at hele og fugte selv den tørreste hud. De gode anmeldelser af produktet på matas.dk afslører da også, at det her virkelig godt kan betale sig at kaste lidt flere penge efter en god ansigtscreme. Her skriver en af jer kunder bl.a., “Her får du hudpleje på 1. klasse. Brug mindre mængder, end du plejer – den er så drøj og effektiv”.
Det er den aktive ingrediens Miracle Broth™, der gennemfugter huden og mindsker fine linjer og rynker. Den ultrarige creme passer til alle hudtyper, men er især ideel til dig med tør og følsom hud.
Du finder hele La Mers sortiment på Matas.dk i både full size og mini.