Menu
Nyhed

Sofie Linde: Skønhed består af selvtillid og glæde

Skønne Sofie Linde har vundet danskernes hjerter med sin strålende personlighed og en god portion humor. Vi mødte hende til en snak om skønhed – både den indeni og den udenpå.

”Hvis man har lært at acceptere hvordan man ser ud og fundet en glæde og dyrker de ting, som man selv synes er smukke, så synes jeg det skinner igennem. Hvis jeg kan se en person, der smiler og er glad, så bliver det ikke pænere i min optik”, starter Sofie Linde på spørgsmålet om, hvad skønhed egentlig er for en størrelse.

Hvordan kan man arbejde med sin egen selvtillid?

- Selvtillid handler jo i virkeligheden om ikke at være bange. Så det er ret konkret, hvad man skal arbejde med. Man skal arbejde med frygten; om det er frygten for, hvad andre tænker eller frygten for ikke at være den, man gerne vil være.


- Det er jo en eller anden angst, som ligger i ens krop. Og det bedste man kan gøre ved frygt, det er at se den i øjnene, bryde nogle grænser og så finde ud af, på den anden side ’det klarede jeg sørme så alligevel’! Jo mere man tør skubbe ved sin frygt, jo mere selvtillid vil man få, råder Sofie.


”Det bedste man kan gøre ved frygt, det er at se den i øjnene, bryde nogle grænser og så finde ud af, på den anden side ’det klarede jeg sørme så alligevel’! ”


Har du et hemmeligt beauty trick?

- Det hemmelig trick er vel i virkeligheden at give sig selv selvtillid. Både til at have meget makeup på, men også til ikke at have noget makeup på. Du er som person ikke defineret af, hvordan du ser ud den pågældende dag. For hvis du selv ved at ’jeg er et ordentligt menneske, jeg behandler andre pænt og jeg er god nok som jeg er’, så betyder det ikke noget.


”Du er som person ikke defineret af, hvordan du ser ud den pågældende dag. For hvis du selv ved at ’jeg er et ordentligt menneske, jeg behandler andre pænt og jeg er god nok som jeg er’, så betyder det ikke noget”



- Jeg synes tit vi har en tendens til at sige ’Ej, jeg kan ikke tage en rød læbestift på, det er aaalt for meget, jeg skal jo bare ud at spise’ Men hvis du har lyst til at tage en rød læbestift på, så tag den da på! Det er da bare skønt! Det er dejligt med nogle farver.


- Det er også okay at sige, jeg har slet ikke overskud til overhovedet at kigge mig selv i spejlet og tage noget som helst makeup på. Det er også fint, smiler Sofie som også råder os alle til at smile til omverdenen:


- Så får man så umenneskeligt meget igen, selvom det måske kan lyde som en floskel, siger hun.

Hvordan bliver du klar på de travle morgener?

- Mine morgener er altid stressede, fordi jeg har et lille barn og nogen, der venter på mig før fanden får sko på. Derfor søger jeg meget alt-i-en løsninger!


- Hvis jeg kan få produkter, hvor alt er samlet, så er det perfekt. Og her er Clinque id BB-gel genial. Så er det jo bare at få hende i flyverdragten, kaffen i to-go koppen og så denne her i skærmen. Så har jeg både fugtighedscreme, noget der giver min hud glød, en eller anden form for foundation og så har jeg i virkeligheden også selvtilliden til at gå ud og møde resten af verden.

Pssst!
Sofies iD BB-gel favorit er med det orange koncentrat, der giver glød. Men du kan vælge din helt egen version, uanset om du er ude efter noget, der bekæmper rynker, rødme eller måske store porer.



​​​​​​​Hvad er vigtigt for dig når du vælger hudpleje?

- Jeg har en tendens til altid at vælge, det jeg altid har valgt. Jeg er nok lidt en vaneforbruger, indrømmer Sofie.


- Når jeg så har skiftet et mærke, så har jeg også sat mig ind i tingene. Så har jeg stået med en ekspedient og givet mig tid til at høre på, hvad han eller hendes erfaringer er og gode råd – og i virkeligheden fået undersøgt min hud og taget det ret seriøst. På den måde kan man finde det perfekte match, slutter hun.

Du kan se videoen her, hvor skønne Sofie selv fortæller:



Relaterede artikler

Parfumefri hudpleje guide

Vi guider

Parfumefri hudpleje guide

Af Isabel Marschall Thostrup

Måske har du allergi, sensitiv hud eller bare en sart næse. Der er mange gode grunde til at vælge rene hudplejeprodukter uden parfume i. Men det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i markedet, og derfor får du her en oversigt over nogle af de mest populære mærker og produkter uden parfume.

Læs Mere
Få et ‘no makeup’-makeuplook på 5 minutter

Vi guider

Få et ‘no makeup’-makeuplook på 5 minutter

‘No makeup’-makeup er indbegrebet af scandinavian cool. Det lette, naturlige look, som man kan bruge mange timer og masser af makeup på for at opnå. Men vi er travle kvinder, så her får du en guide til at få looket på fem minutter.

Læs Mere
Tid til hjemmespa

Vi guider

Tid til hjemmespa

Af Alberte Sejling

Lige nu er der tid til masser af indendørs hygge, hvor du med fordel kan tage dig tid til selvforkælelse og lave din egen hjemmespa. Vi har samlet nogle af vores favorit welnessprodukter, som vil gøre din spaoplevelse endnu mere luksuriøs.

Læs Mere
Skræddersy din hudpleje med Clinique iD

Nyhed

Skræddersy din hudpleje med Clinique iD

Clinique iD er hudpleje på en helt ny måde. Vælg din fugtgivende base. Vælg dit aktive koncentrat. Sæt dem sammen og få din helt egen ansigtscreme.

Læs Mere