• Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • Byt frem til 31/1-2022
Menu
Vi guider

Den store FAQ-bibel om beauty

Hvad er primer? Hvordan bruger man et serum? Og kan man få hvidere tænder? Det er bare nogle af de mest stillede beautyspørgsmål på matas.dk. Og har du svært ved at finde svarene på dem, så frygt ej, for vi har samlet de mest stillede spørgsmål om makeup, hudpleje og meget mere ét sted, så du kan finde svar på dine spørgsmål og få den hjælp, du søger.

Skal du have svar på livets store beautyspørgsmål, er du kommet til det rette sted. Vi tager dig i hånden og guider dig gennem de største spørgsmål i beautyuniverset, uanset om du er nysgerrig på makeup, hudpleje, kosttilskud, sundhed – ja, faktisk det hele. Her finder du nemlig svarene på alt mellem himmel og jord.

1. Hvordan får man hvidere tænder?

Et misundelsesværdigt hvidt smil jagtes af mange, og det er helt forståeligt, for en perlerække af hvide tænder udstråler sundhed og velpleje. Og vil du gerne have hvidere bisser, findes der en række løsninger, uden om porcelænskroner og dyre tandlægeregninger, som kan modvirke misfarvning af tænderne.


Dine tænder har to tandlag, som er det yderste tandlag, emaljen, og tandbenet under emaljen. Tandbenet har fra naturens side en mere varm og gullig farve, og fordi der dannes mere tandben, jo ældre vi bliver, og fordi emaljen samtidig slides, så skinner den gule farve mere og mere igennem.


Og de ydre påvirkninger, som mad, drikke og livsstilsvaner har også en finger med i spillet, for de slider også på emaljen. Der er dog nogle nemme gør det selv-tips, som du kan afprøve for et hvidere smil, og du får nogle af dem her.



Husk! Gå regelmæssigt til tandlægen og få renset dine tænder. Tandlægens tandrensning er grundig, effektiv og skaber straks en synlig forskel.

To gode til hvidere tænder

Tandpasta
En tandpasta med fokus på at give dig hvidere tænder er en god og nem substitut, hvis du ønsker hvidere tænder.
Colgate Expert White er særligt udviklet til dig, der gerne vil have hvidere tændere - eller går efter det eftertragtede Colgate-smil.

​​​​​​​

Tandpastaen hjælper med at fjerne misfarvninger, som er kommet over længere tid på grund af mad og drikke, og virker på overfladen, men også på mere dybdeliggende misfarvninger.


Tandblegning med kul
Et populært fænomen er at blege sine tænder med aktivt kul, som er et mere naturligt alternativ til de skrappere behandlinger.


Cmiile Coco er 100 % naturlig tandblegning baseret på aktiveret kul fra naturlig kokosnøddeskal. Skånsomt og effektivt hjælper pulveret med at fjerne misfarvninger og give dig hvidere tænder. Du dypper bare din våde tandbørste i kullet og børster det på tænderne, hvorefter du børster tænderne, som du normalt ville have gjort med tandpasta.

(18)
Colgate Tandpasta Max White 75 ml
39,95
Du optjener 4 point
(8)
Cmiile Coco Tandblegning 30 g
199,95
Du optjener 20 point
Sådan får du hvidere tænder uden tandlægebesøg

Vi guider

Sådan får du hvidere tænder uden tandlægebesøg

Har dine tænder set lysere tider, er der heldigvis hjælp at hente i nemme produkter til hjemmebrug. Men hvorfor bliver dine tænder overhovedet misfarvede og gule, og hvordan undgår du det? Få svarene og en masse gode tips her.

Læs også

2. Hvad er en primer?

Inden du bruger din foundation, bør du forberede din hud med en primer, så din foundation lægger sig endnu pænere på hudoverfladen og makeuppen holder længere. Og skal du virkelig gøre din hud en tjeneste, skal du vælge en primer, der fokuserer på at fikse dine hudproblemer, så de bliver mindre synlige. Det kan være, du har en fedtet T-zone eller en smule rødme på kinderne, og de problemer kan en god primer altså hjælpe med at tackle.

To effektive primers

Primer til tør hud
Har du tendens til tør hud, kan det være en stor udfordring at få din foundation til at lægge sig pænt, da fundationen vil samle sig og skalle på de ekstra tørre områder. Og det gør det altså svært at få et jævnt resultat. Derfor skal du bruge en ekstra fugtgivende primer.


Prøv eksempelvis Smashbox Photo Finish Primerizer med niacinamid og hyalronsyre, der øger hudens fugt med op til 127 %, og som sikrer, at din foundation sætter sig jævnt og holder hele dagen.


Primer til skinnende T-zone
Oplever du, at din hud er særligt fedtet og olieret omkring din pande og næse, så er den gal i din T-zone. Din makeup lægger sig sikkert helt fint om morgenen, når du er på vej ud ad døren, men i løbet af dagen vil din næse og pande begynde at skinne. Derfor skal du søge efter en primer, der kan holde fedtproduktionen i huden i skak.


Med Nyx Professional Makeup Shine Killer Primer får du en mat og glat finish.

(6)
Smashbox Photo Finish Primerizer 30 ml
289,95
Du optjener 29 point



Vil du vide mere om, hvordan en primer fungerer og hvilken én, du skal vælge, kan du læse mere her

3. Hvordan fjerner man hudorme?

Døjer du indimellem med tilstoppede porer og hudorme, tyder noget på, at din hud er i ubalance. Den overproducerer fedt (også kaldet sebum eller talg), og denne fedt samler sig med døde hudceller og snavs, tilstopper porerne og sætter sig som små propper. Hudorme!
Hudorme ses som regel tydeligst på og omkring næsen, i panden og på hagen, og er du træt af dem, kan du heldigvis tage sagen i egen hånd og give dem kamp til stregen.


Her får du et par gode råd:
1. Rens din hud dagligt, gerne morgen og aften, med et mildt renseprodukt
2. Giv huden en peeling, fx med BHA (salicylsyre)
3. Brug en ansigtsmaske, fx en peel-off-maske, der mindsker urenheder  
4. Invester i en hudormefjerner, også kaldet et komedonspyd


Husk! Pas på med at overrense din hud eller bruge for skrappe renseprodukter. Du risikerer at strippe huden for dens naturlige fedtstof og skabe en ond cirkel, hvor huden danner endnu mere fedt.

Hudorme – sådan slipper du af med dem

Vi guider

Hudorme – sådan slipper du af med dem

Hudorme er irriterende, men heldigvis er der gode og effektive måder at slippe af med dem på. Bliv klog på, hvad hudorme er, hvordan de opstår og ikke mindst: hvordan du kommer dem til livs.

Læs også

Tre gode mod hudorme

T-zone-peeling
Vil du komme forstørrede porer, urenheder og hudorme til livs, er Pudderdåsernes T-Zone Peeling med 2 % salicylsyre din ven i nøden. Her får du en mild vandbaseret eksfoliering, der effektivt eksfolierer hudens overflade og renser porerne i dybden.

​​​​​​​

Smør peelingen på huden i et tyndt lag en til to gange dagligt på nyrenset hud. Peelingen skal IKKE vaskes af, men blive siddende på huden. Følg op med din foretrukne ansigtscreme bagefter.
Husk at bruge solbeskyttelse om dagen.


Peel-off-maske
En af de mest populære peel-off-masker mod hudorme kommer fra danske Jorgobé. Den sorte maske har et højt indhold af niacinamid (Vitamin B3), lærketræsbark og aktive kulpartikler og er specielt udviklet til at rense porerne i dybden, reducere talgproduktionen i huden og minimere porernes størrelse.


Påfør et dækkende lag i T-zonen (undgå øjenpartiet og områder med hår), lad masken virke i 30-35 minutter og når den er helt tør, kan du nænsomt trække den af.
​​​​​​​
Hudormefjerner
Er du redskabstypen, så anskaf dig en god hudormefjerner, også kaldet et komedonspyd, som fx den her fra Tweezerman, da den gør mindre skade på huden og er effektiv.

Start med at tage et varmt bad, eller læg et varmt klæde eller vaskeklud over ansigtet, så du får blødgjort porerne, inden du forsigtigt presser dem ud med komedon-fjerneren.

(303)
Pudderdåserne.dk T-Zone Peeling 50 ml
Medlemspris 149,96
Ikke medlem 199,95
Du optjener 15 point
(8)
Jorgobé Niacinamide Peel Off Mask 65 ml
Medlemspris 149,96
Ikke medlem 199,95
Du optjener 15 point
(24)
Tweezerman Komedonske No-Slip
149,95
Du optjener 15 point



Vidste du, at hudens naturlige fedt er supervigtig? Det er nemlig med til at smøre hudoverfladen og gøre den fugtig og smidig. 

4. Hvad er kollagen?

Kollagen er en af kroppens vigtige byggesten og et protein, der bliver dannet i hudcellerne i dermis og holder din hud elastisk, fast og giver den ungdommelig fylde. Din naturlige produktion af kollagen bliver svækket, når du rammer 35-års alderen, hvor du begynder at kunne se de første alderstegen gennem små fine linjer og rynker i ansigtet, og det sker, fordi kollagenettet i huden bliver nedbrudt. Du kan selv tilføje kollagen til huden med hudplejeprodukter, der booster kollagenproduktionen. Og her får du nogle af de ingredienser, du skal være på jagt efter, hvis du skal booste din huds produktion af kollagen.

To gode ingredienser, der booster kollagenproduktionen

A-vitamin
Én af de mest effektive ingredienser, der kan øge din kollagenproduktion er A-vitamin. Vitaminet hjælper ikke blot med at øge produktionen, men gør også huden tykkere og mere modstandsdygtig.

​​​​​​​

Du kan eksempelvis prøve Ecookings serumkapsler med A-vitamin, der styrker hudens elasticitet, sætter gang i cellefornyelsen og forebygger tidlige aldersforandringer i huden. Og så er serumkapslerne velegnet til alle hudtyper.


AHA-syre
Den mest velkendte peelingsyre må være AHA, som i form af frugtsyre og mælkesyre er rigtig god til at give hud mærket af tidens tand fornyelse. AHA-syre har nemlig en udglattende effekt, der sætter gang i cellefornyelse, stimulerer hudens produktion af kollagen og giver huden fornyet elasticitet.


Prøv eksempelvis Pudderdåsernes AHA Peeling med 7% glykolsyre, som eksfolierer og udglatter ujævn hud, mens kollagenniveauet i huden øges.

(107)
Ecooking A-vitamin Kapsler 60 stk.
349,95
Du optjener 35 point
(100)
Pudderdåserne.dk AHA Peeling 50 ml
Medlemspris 149,96
Ikke medlem 199,95
Du optjener 15 point
Den ultimative guide til kollagen

Vi guider

Den ultimative guide til kollagen

Kollagen er på alles læber som den "nye" hotte hjælper, når huden skal holde sig ungdommelig, glat og fast. Vi kigger på kollagen-boostende hudpleje, redskaber og ikke mindst kosttilskud.

Læs også

5. Hvad er serum?

Et serum er en koncentreret form for hudpleje spækket med aktive ingredienser, hvorfor det også ofte kan være produkter, der ligger i den lidt dyre ende.


Serum er kendetegnet ved at have en mere tyndtflydende konsistens, som gør, at det trænger nemmere ned i huden, hvor ingredienserne kan arbejde aktivt på et eller flere specifikke hudproblemer.
Du skal bruge dit serum efter du har renset din hud og før din almindelige hudpleje og evt. solcreme. Serum kan sagtens bruges både morgen og aften, men det er vigtigt, at du følger op med en dag- eller natcreme for at få dækket hudens fugtbehov.


Det kan måske være forvirrende at vælge, hvilket serum du skal bruge, fordi der findes så mange forskellige slags. Det er heldigvis også en god nyhed, da det betyder, at der helt sikkert findes et serum til netop dit behov. Vi har samlet nogle af de mest typiske her.

To sera til skønnere hud

Det opstrammede serum
Rigtig mange sera har såkaldte anti-age-plejende egenskaber, fordi den tyndtflydende konsistens netop tillader ingredienserne at trænge dybt ned i huden, hvor de kan gøre en synlig forskel.


Her er Matas Anti Wrinkle Serum et godt eksempel. Serummet er særligt udviklet til dig, der er over 35 år og som døjer med tør hud. Serummet giver masser af fugt og modvirker linjer takket være ingredienser som fx kreatin, der styrker bindevævet, forbedrer hudens elasticitet og booster cellefornyelsen, samt algeekstrakt, der giver fugt, strammer op og fremmer kollagendannelsen.  


Det fugtgivende serum
Døjer du med tør hud, kan et sera, som binder vandet i huden være en god tilføjelse til din hudplejerutine.


Du kan eksempelvis prøve Biotherms Aqua Bounce Super Concentrate, som er særligt udviklet til unge kvinder med en aktiv livsstil. Med en kombination af hyaluronsyre, der virker som en fugtmagnet og hjælper huden med at holde på så meget fugt som muligt, og Biotherms specielle Life Plankton Water, der indeholder 35 forskellige mineraler, vitaminer og aminosyrer, får huden et seriøst tilskud fugt, så hudens fugtbalance bliver genetableret.



Tip: Vi guider dig gennem flere sera og gør dig endnu klogere på, hvordan du får mere ud af dit serum lige her

Relaterede produkter

(16)
Clarins Double Serum 75 ml
979,95
Du optjener 98 point
Vild Nord Collagen GOLD 300g
399,95
Du optjener 40 point
(159)
Ecooking Peel Maske 50 ml
289,95
Du optjener 29 point
(120)
The Ordinary AHA 30% + BHA 2% Peeling Solution 30 ml
70,95
Du optjener 8 point
Sanzi Beauty AHA Peeling 50 ml
259,95
Du optjener 26 point

Relaterede artikler

10 tips fra materialisten

Vi guider

10 tips fra materialisten

Af Sofie Rasmussen

Foråret er så småt på vej, og her ved Sofie Rasmussen fra Matas i Rødovre hvilke produkter, der kan gøre dig klar til de skønne forårsdage. Find hendes 10 beautyfavoritter her.

Læs Mere
De 5 mest stillede spørgsmål i 2020 – og svarene

Vi guider

De 5 mest stillede spørgsmål i 2020 – og svarene

Af Cathrine Park

2020 var et år, hvor rigtig mange brugte endnu mere tid hjemme foran computeren, og det resulterede i et hav af spørgsmål, som I søgte svar på. Blandt de store ”det-søgte-vi-mest-på”-vindere var selvfølgelig ”Hvad er corona?” og ”Hvilken dag er det i dag”.

Læs Mere
7 spørgsmål, mænd meget gerne vil have svar på

Vi guider

7 spørgsmål, mænd meget gerne vil have svar på

Af Nanna Skousbøll

Døjer du med uønsket hårvækst på ryggen, er din ånde begyndt at lugte fælt og er du måske ved at blive tynd på toppen? Mange mænd tumler med issues, som kan være lidt akavede og grænseoverskridende at spørge til råds om nede i Matas, og genkender du problemet, så læs med her. Vi har nemlig samlet de spørgsmål, som mænd oftest ikke tør stille om deres krop og hygiejne, og giver dig selvfølgelig svarene på det hele.

Læs Mere
Derfor skal serum være en del af din rutine

Vi guider

Derfor skal serum være en del af din rutine

Af Sara Madsen

Måske har du hørt det før: Hvis du vil pleje din hud i dybden, er serum et af de vigtigste trin i din daglige rutine. De koncentrerede dråber trænger nemlig dybere ned i hudlagene end eksempelvis almindelig ansigtscreme, og dermed kan serum fokusere bedre og mere målrettet på de udfordringer, din hud har. Vi har set nærmere på nogle af vores serum-favoritter fra L’Oréal Paris, der alle har det til fælles, at de er spækket med effektive, aktive ingredienser.

Læs Mere