
Strålende makeup, lækker hudpleje, nye kosttilskud og brands, der har sine rødder på tværs af lande og kontinenter. Det er, hvad du kan finde blandt de bedste nyheder i Matas - og jeg har sådan glædet mig til at løfte sløret for dem.
Jeg kan allerede afsløre, at det ikke er sidste gang, I hører mig tale højt om de nye brødre og søstre i flokken. Flere af dem er nemlig blevet fast inventar i min makeuppung og på badeværelseshylden, og jeg kommer helt sikkert til at genkøbe dem, når jeg løber tør. Men lad os gå direkte til sagen, her kommer de 9 bedste nyheder i Matas:
... og de 9 bedste beauty nyheder er:
1. Pixi: makeup og hudpleje med naturlige ingredienser
For små 20 år siden blev et nyt beauty brand født midt i Soho i London. I dag har Pixi endelig fundet vejen frem til lille Danmark i udvalgte Matas butikker samt matas.dk - yay! Petra Strand er powerkvinden bag det amerikanske vidunderbrand, der med hendes 20 års erfaring som makeupartist og produktudvikler har skabt et brand, der er blevet kendt verden over. Pixi spiller på nærende ingredienser, der giver en strålende og velplejet hud med hjælp fra planteekstrakter og andre gavnlige ingredienser.
Jeg har været så heldig at teste Pixi +C Vit Glow-y Powder, som er en blush, der er beriget med vitamin C og antioxidanter, som er resultatet af den smukkeste glød. Udover +C Vit Glow-y Powder har jeg testet en læbebalsam, der ligeledes er beriget med vitamin C, som blødgør læberne til punkt og prikke. Du kan kende produkterne på deres unikke og smukke indpakning, der i sig selv er grund nok til at investere i et produkt eller to, right?
2. Frank Body: australsk beauty
For nogle år tilbage sad fem gode venner på en kaffebar i Australien og fik idéen til en ydmyg kaffescrub. Det resulterede i et verdenskendt brand, som udvikler hudplejeprodukter, der har til formål at gøre hudplejerutinen ekstra sjov og ekstra lækker. Jeg har testet Frank Body Coconut Coffee Scrub, og det er næsten ærgerligt, at I ikke kan dufte den bag skærmen. Den er lige til at spise! Meeen, det vil nok jeg nok ikke anbefale. Heldigvis efterlader scrubben den samme sommerlige duft af kokosnød og kaffebønner på kroppen og gør huden blød som en pakke smør, der har stået ude i solen lidt for længe.
Personligt elsker jeg den måde, Frank Body formår at gøre hudplejerutinen endnu sjovere på, og for at det ikke skal være løgn, har jeg også testet deres kropscreme (nærmere bestemt: butt creme), der skulle siges at mindske strækmærker og opstramme huden. Det fedeste ved det her produkt er, at den kommer i en genanvendelig kaffekop, hvilket viser, at holdet bag Frank Body også tænker på vores skønne klode. Ligesom Pixi har Frank Body virkelig fanget min opmærksomhed med indpakning, og indholdet skuffer langt fra. Jeg glæder mig til at prøve endnu flere af deres produkter - så stay tuned..
3. Ecooking Sommerglød Lotion
Hvis du endnu ikke er bekendt med Ecooking, er det et dansk hudplejebrand startet af den danske powerkvinde Tina Søgaard. Det hele startede hjemme i hendes eget køkken, og i dag producerer Ecooking hudpleje, der imødekommer forskellige behov. Det nyeste medlem i Ecooking familien er Sommerglød Lotion, der er udviklet til dig, der har et ønske om en solbrun kulør på under 2 minutter.
Det er meget sjældent, at jeg går med selvbruner, og hvis det endelig skal være, skal det være let. Derfor er den nye Sommerglød Lotion netop skabt til forbrugere som mig selv, der gerne vil have, at det skal være let, effektivt og hurtigt at lægge en selvbruner. På billedet nedenfor kan I selv se, hvor hurtig den nye lotion giver huden en smuk sommerglød. For at I kan fornemme, hvad produktet faktisk kan, tog jeg kun cremen på mit venstre ben. Don't worry - mit højre ben fik også en omgang efterfølgende ;)
4. Plaisir Inner Beauty
Wuhu - Matas' helt eget luksusmærke Plaisir har lanceret sit helt eget sortiment af inner beauty produkter! Indtil videre består serien af tre produkter: Plaisir Inner Beauty Collagen Optimizer, der arbejder på at mindske fine linjer, Inner Beauty Hyaluron Boost samt Inner Beauty Hair and Nail Power, der hjælper med at vedligeholde et normalt hår og normale negle. Selv er jeg i gang med at teste Hair and Nail Power, men da jeg kun lige er startet på dem, er det svært for mig at sige, hvordan effekten er. Men fordi Plaisirs hudplejeprodukter altid holder, hvad de lover, så er jeg også af den overbevisning, at Plaisir Inner Beauty lever op til forventningerne.
Vil du vide mere om de nye Plaisir Inner Beauty produkterne? Så har min seje kollega, Benedikte, skrevet en god og spændende artikel om sortimentet. Den giver i hvert fald et rigtig godt indblik i, hvad produtkerne hver især kan. Jeg holder jer naturligvis opdateret, når jeg er færdig med at teste de grønne kapsler, der gemmer sig i Hair and Nail Power.
5. Tromborg Pep Makeup
Det nye vidunder fra Tromborg fortjener virkelig at blive hørt. Jeg tror ikke, at jeg før er stødt på et produkt ligesom Pep Makeup, fordi den er så unik, som den nu er. Jeg vil nok beskrive den som en god blanding af en let foundation og dagcreme, der er rig på mange gode ingredienser. Det er ikke hver dag, jeg har makeup på huden i form af en foundation eller BB cream, men når jeg har, er det vigtigt, at den ligger let på huden, er meget let dækkende og giver en naturligt finish - gerne med lidt ekstra glød, tak.
Pep Makeup er udviklet til kvinder og mænd som mig selv, der foretrækker, at huden skinner igennem makeuppen, men alligevel udjævner rødme og giver en let fornemmelse på huden. Med aktive ingredienser som peptider, glycerin, aloe vera, sesamfrøolie og mandelolie efterlades huden med en smuk udstråling. Man skal vælge Pep Makeup, hvis man ønsker en foundation, der nærmere er 85% hudpleje og 15% dækkende. Den er i hvert fald vokset på mig, så jeg håber, at I vil tage godt imod den!
6. The Ordinary Makeup
The Ordinary tog forbrugerne med storm, da de i 2019 vandt prisen som 'Årets Nye Brand' til Danish Beauty Award. Det er særligt deres koncentrerede sera og olier, der er populære samt Salicylic Acid 2% Masken (min absolut go-to maske! Virkelig worth the hype). Med hudplejeprodukter, der typisk består af kun 1-2 ingredienser i en høj koncentrat til ufatteligt lave priser, har The Ordinary formået at skabe et brand, der afhjælper forskellige hudproblematikker, hvor de fleste kan være med på prisen.
Men nok om deres hudpleje - i dag skal det nemlig handle om deres nye makeupserie. Jeg har testet den nye Serum Foundation til 64,95 kr. (really?!) og den nye concealer til kun 54,95 kr. Udover at være begejstret for prisen, er indholdet også noget, der begejstrer mig. Serum Foundation har en let konsistens med en mellem dækkeevne og indeholder SPF 15. Den lægger sig så fint og let på huden, og så har den en blanding af en mat og glødende finish.
Concealeren er blevet min absolut favorit - for mig virker den som en plejende øjencreme, der lysner og skjuler mørke rande og små urenheder. Jeg er sikker på, at makeupprodukterne nok skal få lige så meget succes som hudplejeserien.
7. IsaDora
IsaDora er et svensk mærke, der har bevæget sig hele vejen over til nabolandet, Danmark - og det gælder også i Matas. Det svenske brand byder på alt fra øjenmakeup, læbeprodukter, smukke neglelakker til diverse foundations, bronzere og blushes - you name it. Jeg er så priviligeret, at jeg har testet lidt af hvert. Særligt deres neglelakker har overrasket mig positivt i forhold til holdbarheden (og de flotte farve, naturligvis). På femtedagen sad neglelakken stadig spot-on som på førstedagen. I en artikel, hvor jeg tester forskellige neglelakker, kan I se nogle af dem, jeg har testet fra IsaDora.
Deres læbeprodukter har også vundet mit hjerte. Jeg har både testet Glossy Lip Treat, der giver masser af fugt og en smule farve, samt Liquid Blend Soft Matt Lip Color, der er mere pigmentereret og mat. Jeg har også nogle mascaraer, jeg skal til at kaste mig ud i samt en blush - så stay tuned!
8. Ole Henriksen Night Treatment
Den kære Ole er ude med et nyt vidunderprodukt - og det plejer jo aldrig at gå helt galt, har jeg erfaret ;) Det nye medlem er Dewtopia 20% Acid serum, der bruges om aftenen, inden man går til køjs. Indholdet af AHA og PHA arbejder effektivt i løbet af natten, så man vågner op med en glattere hud, der stråler. Dewtopia arbejder også effektivt på at mindske mørke misfarvninger, linjer og rynker - og så giver den naturligvis huden en smuk Ole glow.
Ole ved, hvad han snakker om, så jeg er ikke i tvivl om, at det her serum bliver mange forbrugers heroprodukt om natten. Nu har jeg selv prøvet den en enkelt gang, og konsistensen er virkelig lækker og cremet, og så har den en dejlig duft af citron, som jeg tror, må komme fra indholdet af citronsukker.
9. Pudderdåserne Hovedbundsbørste
Den nye hovedbundsbørste fra Pudderdåserne er allerede en bestseller på matas.dk, say what! Og jeg forstår godt hvorfor. Nu har jeg selv masseret min egen hovedbund med børsten, og det er jo mega behageligt. Børsten bruges under hårvask, hvor de bløde silikone pigge masseres godt ned i hovedbunden.
Udover den giver en rar omgang massage, så har den nye hovedbundsbørste også nogle helt særlige egenskaber. Den sørger nemlig for at løsne produktrester og eventuel skæl fra hovedbunden. Derudover hjælper den også med at fordele hårprodukterne under hårvask. Hovedbundsbørsten kan naturligvis også bruges efter bad, hvis man trænger til en god omgang massage efter en lang arbejdsdag. Det kan jeg i hvert fald anbefale!