Vi guider

13 myter om skønhedspleje

Der findes mange myter om skønhedspleje, og nogle af dem er meget hårdføre. Vi prikker hul på tretten af dem her.

Hvor mange gange er du ikke stødt på udsagn som, at ”håret gror hurtigere, hvis du klipper det,” og at ”du skal vælge hudplejeprodukter efter din alder”?
Har du overvejet, om det egentlig er rigtigt, eller har du, ligesom de fleste af os, hørt det så mange gange, at det er gået hen og blevet en sandhed?  

Læs med her, og få svar på, hvilke af de 13 myter der ikke er sande:

1. Du skal vælge hudplejeprodukter efter din alder

​​​​​​​

Falsk!

Du skal vælge hudpleje efter din hudtype og ikke efter din alder.
Tør hud er ikke forbeholdt en bestemt alder, og det er akne heller ikke. Når der findes hudplejeserier til ung hud eller moden hud, så er det fordi, rigtig mange i særlige perioder af deres liv døjer med visse hudproblemer.


Mange teenagere oplever at have fedtet hud pga. hormonelleforandringer, på samme måde som kvinder efter klimakteriet oplever, at huden bliver mere tør. MEN det er ikke ensbetydende med, at det gælder for dig.


Er du i tvivl om, hvilken hudtype du har, så spørg evt. i din Matas, her kan du altid få råd og vejledning til at vælge de helt rigtige produkter til dig.

2. Anti-age creme virker ikke

​​​​​​​

Falsk!

Undersøgelser viser, at mere end 70 % af kvinder ikke tror på anti-rynkecreme. Selvom det måske var med god grund i vores bedstemødres tid, så har teknologien i nyere tid sørget for, at den “magiske” creme faktisk er til at stole på i de fleste tilfælde.


Det handler om at finde hudpleje med de rette ingredienser og som indeholder en høj nok koncentration af disse ingredienser, så cremen kan gøre en forskel.


Gå eksempelvis efter A-vitamin og peptider, som er aktive stoffer, der blandt andet øger hudens collagenproduktion og forbedrer dens elasticitet og dermed udglatter linjerne.

Øjenmakeup til moden hud - 5 lette trin

Vi guider

Øjenmakeup til moden hud - 5 lette trin

Med årene finder fine linjer og rynker langsomt vej til ansigtet. Her får du 5 lette trin til at lægge en øjenmakeup på moden hud.

Læs også

3. Du bør altid bruge produkter fra samme linje


Falsk!

Nej, det behøver du ikke. Når du vælger hudplejeprodukter, så vælg ud fra, hvilke aktive stoffer de indeholder, og hvilken effekt du går efter. Du kan sagtens rense din hud med et mærke og bruge et serum fra et andet.


De fleste serier har udviklet deres linjer, så produkterne komplimenter hinanden, men har du en yndlingsnatcreme, eller en særlig toner eller øjencreme du elsker, så brug den endelig, selvom den ikke er fra samme serie, som resten af dine hudplejeprodukter.


4. Varmt vand udvider porerne


Falsk!

Porer kan ikke udvide sig på den måde.
Men varmt, eller lunkent vand kan nemmere opløse fedt og snavs, som sidder i porrerne, så det føles som om, de bliver udvidet eller åbnet.


Brug aldrig meget varmt vand i ansigtet, det udtørrer blot huden.


Hudorme – sådan slipper du af med dem

Vi guider

Hudorme – sådan slipper du af med dem

Hudorme er irriterende, men heldigvis er der gode og effektive måder at slippe af med dem på. Bliv klog på, hvad hudorme er, hvordan de opstår og ikke mindst: hvordan du kommer dem til livs.

Læs også

5. Din hud kan blive vant til produkter, så de ikke virker længere


Falsk!

Huden kan ikke vænne sig til hudplejeprodukter og dermed blive ”doven”.
Hvis du oplever, at din hud ikke reagerer, som den plejer, når du bruger hudplejeprodukter, så er det typisk fordi, produkterne virker, og de aktive stoffer har haft en gavnlig effekt på din hud.


Det kan også være, at du er kommet til et plateau, hvor produkterne har nået deres maksimale ydeevne, og så vil du ikke længere opleve samme mærkbare forskel.
Det betyder blot, at du ikke længere opbygger, men vedligeholder din hudpleje, og det er jo i virkeligheden meget positivt.

6. Du skal drikke mere vand, hvis din hud er tør


Falsk!
Det er godt at drikke vand, men den vand, du drikker, går ikke direkte til huden. Din hud er tør, fordi den ikke kan holde på fugten.


Det kan den ikke, fordi din hudbarriere er nedbrudt. Det er derfor vigtigt, at du hjælper din hud med at holde på fugten, så den ikke fordamper så let gennem huden.


Glycerin er fantastisk til at hjælpe huden med at holde på fugten.


Den optimale hudplejerutine til tør hud

Vi guider

Den optimale hudplejerutine til tør hud

Tør hud kan både være svært og frustrerende at have med at gøre; især hvis man oplever, at huden skaller og synligt ser meget tør ud. Vi giver dig i dag bud på en hel hudplejertuine specielt sammensat til at imødekomme en tør huds behov.

Læs også

7. Håret gror hurtigere, hvis du klipper det


Falsk!
Dit hår er dødt i det øjeblik, det forlader hårsækken.
Så hvad du gør ved dit hår, når først du kan se det, gør ingen forskel for din hårvækst.


Men hvis du klipper dit hår, så du undgår, at det spalter og knækker, vil du måske opleve at det med tiden føles længere og sundere.

8. Hår kan knække i frostvejr


Sandt og Falsk
Dit hår vil ikke knække af som en istap, hvis dit våde hår kommer ud i frostvejr.
Men har du porøst og slidt hår, vil vandet i håret udvide sig, når det fryser, og det kan få håret til at spalte og knække.

​​​​​​​

Tør dit hår, før du går ud.
​​​​​​​Har du travlt om morgenen, så vask dit hår om aftenen, så det er tørt om morgenen.
Brug en god fugtgivende hårmaske, når du vasker hår, så har du hjulpet dit hår godt på vej.


9. Du får kraftigere hår, når du barberer dig


Falsk!
Barbering giver hverken kraftigere hår eller flere hår på kroppen. Den stikkende fornemmelse, som du mærker, når håret begynder at gro frem igen efter et par dage, er den tykkere del af hårstrået.


Det er altså ikke fordi dit hår bliver kraftigere, men fordi barberbladet skærer håret lige over, hvilket er grunden til, at stubbene føles hårdere.

10. Du kan file dine negle fra alle vinkler, uden det skaber problemer


Falsk!
Fil altid dine negle i den samme retning, hvis du vil have dem til at gro hurtigere og stærkere. Når du filer fra begge vinkler, er der større risiko for, at neglen flosser eller flækker.

4 tips til at komme af med tørre og flossede negle

Vi guider

4 tips til at komme af med tørre og flossede negle

Tørre, flossede og tynde negle er irriterende og ødelægger de pæne, velplejede negle, som vi alle drømmer om. Heldigvis kan gode produkter rette op på det og give os stærke negle.

Læs også

11. Når du pumper din mascarabørste, bliver den lettere at påføre


Falsk!
Selvom du tror, at du får mere produkt på børsten, pumper du mere luft ned i mascaratuben, hvilket blot udtørrer produktet.


Desuden er luft i beholderen lig med flere bakterier, og det går ud over mascaraens holdbarhed. Kør i stedet børsten rundt nede i tuben, for at få mere produkt på dine vipper.

12. Hvis du kun bruger varmeapparater en sjælden gang, behøver du ikke at varmebeskytte det


Falsk!
Når det bliver sommer, har vi tendens til at skrue lidt ned for brugen af varmeapparater, hvilket håret har rigtigt godt af. Alligevel er det vigtigt at bruge varmebeskyttelse i lokkerne hver eneste gang, du føner, glatter eller krøller det, da styling og høj varme for alvor kan gøre skade på håret.

Med de rette produkter kan du gøre en stor forskel, og her skal du kigge efter aktive ingredienser som polymerer og hvedeprotein.

13. Det er dårligt for din hud at bruge makeup hver dag


Falsk!
Selvom det føles frit og skønt for huden med en hel dag uden makeup, skal du ikke være bange for, at din hud bliver medtaget, hvis du har lyst til at bruge makeup hver dag.


Den egentlige fare for at huden reagerer på din makeup, er hvis du ikke får renset makeuppen grundigt af dagligt og kommer til at sove med det på om natten.

Relaterede produkter

MavalaMava-Strong Fortifying Base Coat
142,95 kr.
(114)
SPAR 30%KØB 2
200 ml
Matas StriberHårkur til Tørt og Beskadiget Hår Uden Parfume
59,95 kr.
(236)
50 ml
Pudderdåserne.dkAnti-age Ansigtscreme
229,95 kr.
(140)
FAST LAV PRIS
400 ml
CliniqueDeep Comfort Body Lotion
139,95 kr.
(443)
SPAR 20%ABONNÉR
125 ml
ClarinsOne Step Gentle Exfoliating Cleanser
274,95 kr.
(66)

Relaterede artikler

Hvornår udløber din makeup? Guide til holdbarhed

Vi guider

Hvornår udløber din makeup? Guide til holdbarhed

Af Isabel Marschall Thostrup

Din yndlingsmascara holder desværre ikke evigt. Der kan komme bakterier og andet snavs i alle makeupprodukter over tid, og derfor er det vigtigt at skifte dem ud i tide. Her får du en komplet guide til holdbarhed på al din makeup.

Læs Mere
Ved du hvordan du plejer din hudtype bedst?

Vi guider

Ved du hvordan du plejer din hudtype bedst?

Af Cecilia Demant

Der er stor forskel på vores hud og på hvad der virker bedst for den enkelte hudtype. Får man brugt de forkerte produkter til sin hud, kan det i bedste fald være ineffektivt – og i værste fald forvirre huden fuldstændig. Læs med for at lære de vigtigste do’s and dont’s til netop din hud.

Læs Mere
Alt du skal vide om hudpleje med cannabis

Spot Trenden

Alt du skal vide om hudpleje med cannabis

Af Isabel Thostrup

Cannabis er en kæmpe trend inden for hudpleje verden over lige nu – men hvordan virker det, og hvad er det godt for? Vi har samlet alt det, du skal vide om de aktive, men ikke-euforiserende stoffer fra cannabisplanten.

Læs Mere
9 tricks: Lær at lægge makeup på moden hud

Vi guider

9 tricks: Lær at lægge makeup på moden hud

Af Ida Hinchely Kyhn

Når man kommer op i alderen og får en moden hud, er det godt at kende nogle tips og tricks til at lære at lægge makeup på en 50+ hud. Vi har lavet en guide med 8 simple tricks, til hvordan du kan lægge en makeup på moden hud og komme til at se skøn ud.

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek