
Sarah har før gæstet vores kære Stories univers – og hvorfor ikke gentage den store succes? Sidste gang handlede det om Sarahs makeup-favoritter, men i dag skal det handle om hår. For hvordan i alverden (undskyld mit franske) får man så fine og bløde lokker, som Sarah render rundt med? Dét gør hun os klogere på i dag.
Sarahs hårplejerutine
Når jeg kigger efter hårprodukter, er jeg ekstra opmærksom på at vælge produkter, som skåner mit hår, eller produkter som indeholder ingredienser, som plejer og er fugtgivende. Mit hår er langt og har brug for pleje, men jeg er også opmærksom på ikke at slide det ved at bruge produkter, som er hårde ved håret.
Redken All Soft Mega Shampoo
Mit hår er langt og har derfor ikke godt af at blive vaske hver eneste dag.
Når jeg bruger Redken All Soft Mega Shampoo, efterlader det mit hår helt rent, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan produktet både plejer og giver mit hår den rigtig næring, med en masse blødhed og glans.
Redken All Soft Mega Conditioner
Jeg afslutter altid med en plejende conditioner, som nærmest er min erstatning for hårbørsten.
Når jeg burger conditioner i hårdspidserne, kan jeg nemt køre fingerspidserne igennem. Har du brug for at give dit hår lidt ekstra kærlighed, fugt og pleje? Ja så kan jeg altså varmt anbefale produkterne fra Redken All Soft Mega.
Matas Striber Salt Water Spray
Er jeg den eneste som døjer med de små fimrehår, som stritter ud som små antenner?
Jeg hader dem og jeg kan simpelthen ikke undgå dem, hvis jeg har håret siddende I en hestehale. Heldigvis har jeg fundet en virkelig god og effektiv måde, som også skåner de små nye /eller belastede fimrehår.
Matas Salt water spray giver mit hår et let hold, som er perfekt til at sætte de små hår på plads. Produktet er simpelthen blevet et must have for mig!

Moroccanoil Treatment
Nogle dage trænger mine spidser til lidt ekstra shine – her elsker jeg at bruge en god hårolie, som også går ind og plejer. Jeg bruger et lille pump olie, som jeg fordeler jævnt, i spidserne på mit hår.
Når jeg styler mit hår med krølle –eller glattejern, så afslutter jeg også ofte med lidt hårolie, for at få et sundt og shiny look.
Nogle gange kommer det helt bag på mig, hvordan mine tørre spidser kan forvandles, til at se helt sunde ud, blot med et lille pump hårolie.