Har din hud fortalt dig, hvad den ønsker sig?

Vinterperioden lægger helt naturligt op til ro og eftertænksomhed, og hvorfor ikke bruge noget af den ro til at passe på dig selv og pleje den hud, der beskytter dig dag efter dag, hele året rundt. Hyg om dig selv, giv dig selv tid til spa-hygge derhjemme, hvor der er tid til hele kroppen med alt lige fra fugtgivende ansigtsmaske til beroligende fodbad. Spadage er hyggelige, men gode rutiner i hverdagen kan altså også noget. Og de behøver ikke at kræve mere tid morgen og aften, end du sikkert allerede er vant til.
For det handler mest af alt om at bruge de produkter, der passer til din hud her og nu. Så læg godt mærke til, hvad din hud fortæller dig, og find den pleje den har brug for, så i sammen kan komme smukt ind i det nye år. Vi har fundet nogle hudplejeprodukter, der henvender sig til et par klassiske ømme punkter.
Og hvis serum er nyt for dig, så har vi lige et par gode råd.
• Brug serum på ren hud før creme. Og lad det trænge lidt ind, før du kaster dig over cremen.
• Brug mindre end du tror. Et par dråber er nok.
• Varm dit serum lidt op i hænderne inden du bruger det og dup det forsigtigt på, så absorberes det bedre.
Lyt til din hud – den vil elske det
Opfører din hud sig som en teenager? Slår den ud, er den hævet, rød eller kløende? Så er den i ubalance. Og det er tid til, at du lytter til den og til din krop. For den prøver at fortælle dig noget.
Når du stresser, kommer hormonerne i ubalance og du er samtidig mere modtagelig for betændelsestilstande. Hånden op hvis du har prøvet at få en bums eller et forkølelsessår lige før en vigtig fest, en jobsamtale eller en date.
Giv dig selv en pause, få din søvn og kig på din kost, der som regel heller ikke er helt optimal i stressede perioder – og giv ikke mindst din hud den kærlige pleje, som den fortæller dig, at den mangler.
Start fx dagen med Kiehl’s Vital Skin-Strengthening Super Serum, der trænger dybt ind i huden og giver nyt liv til træt, mat og stresset hud. Den korrigerer samtidig fine linjer og rødme.
Når dit serum har fået et par minutter til at blive absorberet, kan du følge op med Hydra Zen dagcreme fra Lancôme, der er en del af en fugtgivende og beroligende anti-stress hudplejeserie, som beroliger og hjælper mod tør, dehydreret hud.
Det gør ikke noget, at det bliver tidligt mørkt, når din hud lyser op
Når vi kommer et godt stykke ind i vinteren, har vores hud en tendens til at blive en grå og tør maske, der ligger et godt stykke fra dens mere sommerlige udgave. Så nu er det ekstra vigtigt at passe godt på den med masser af fugt og beskyttelse mod vejr og vind.
Husk de gode peeling- og fugtmasker – din hud vil takke dig. Vælg fx en eller to dage om ugen, hvor du holder den føromtalte spa-seance på badeværelset og gør noget ekstra for din hud. Det er ikke bare omsorg for din hud, det er omsorg for hele dig og dit velvære.
Men i hverdagen når det måske går lidt stærkt, er det rart at have to effektive hjælpere ved hånden. Så sig farvel til kedelig hud hver morgen med Bye bye Dullness Vitamin C Serum fra IT Cosmetics. Den revitaliserer huden, giver ny glød og får dig til at se dejlig veludhvilet ud, mens den beskytter mod ydre påvirkninger fra forurening og uv-stråler.
Fortsæt fugt-badet til huden med Biotherms nye Aquasource Gel, der med sin ekstrakt fra Aure Leaf og Biotherms signaturingrediens, Life Plankton™ med probiotiske fraktioner tilfører huden 48 timers fugt, så tørhedslinjer reduceres og gløden kommer tilbage i kinderne. Den indeholder også hyaluronsyre, som i den grad giver huden et fugtboost.
Genvind styrken og få den blødeste hud i bonus
Alle taler probiotika i hudpleje – og det er fordi det virker. Vi har længe vidst, at mælkesyrebakterier er vigtige for balancen i kroppens bakterieflora. Det er deres arbejde at beskytte og stimulere gode processer, der styrker velvære og immunforsvar. Men probiotika kan også noget særligt i hudpleje. Det er nemlig med til at afbalancere og genopbygge hudens egen naturlige barriere.
Lancômes Advanced Genefique Serum, der indeholder probiotika, hyaluronsyre og C-vitamin, hjælper selv sensitiv hud med at genfinde sin ungdommelige styrke og blødhed. Mens teksturen forbedres, vil din hud også føles yngre, mere strålende og så blød at du ikke kan lade være med at stryge dig selv over kinden.
Lad fugtbomben og dagcremen Confidence in a Cream fra IT Cosmetics tage over efter serummet. Den arbejder videre med at gøre huden mere glat og fast, samtidig med at den reducerer synligheden af porer og misfarvninger. Med sådan et powercouple er din hud hurtigt på vej tilbage til sit gode gamle jeg.
Stadig i tvivl? Tag testen
Prøv vores hudpleje test der oversætter det, din hud fortæller dig lige nu.
I løbet af få nemme spørgsmål afklarer den hvilken creme og serum, der er gode for din hud. Tag testen her.